ReferencerOmBlomsterKontakt

Møltrup Optagleseshjem

'Ella Skov har i løbet af de seneste 5-6 år hjulpet Møltrup Optagelseshjem på mange forskellige måder. – Men altid med respekt for historien, i dynamisk øjenhøjde, med faglig og kreativ passion, dedikation og ekspertise og ikke mindst som et menneske, som man pga. transparens og autenticitet hurtigt fatter tillid til.

Vi har som virksomhed fået overblik over vores brand og markedsføring. Der er kommet en tydelig linje gennem alt, hvad der står Møltrup på: Det være sig logo, hjemmeside, flyers og annoncer. Ella leverer til den aftalte tid og tør udfordre os på udtryk, layout mv.

Efter vi er startet med at bruge Ella, er vores omsætning i caféen steget markant.'

Kirsten Ørskov, Souschef og Asger Borg, Viceforstander Møltrup

-

Møltrup Optagelseshjem er en herregård vest for Herning, som i en menneskealder har rummet og hjulpet hjemløse mænd fra alle egne af landet. Her er fødderne solidt plantet i den frugtbare jord, og værdisættet er rundet af respekt og nærvær.

Den lange stolte historie har nu fået en klassisk og langtidsholdbar visuel opdatering på alle grafiske punkter - lige fra opdatering af logo, til en helt overordnet ny strukturering af ydelser og tilbud. Det er en virksomhed der lystigt har knop-skudt i gennem årene, så det, at gennemarbejde og skabe et opdateret overblik over alle aktiviteter, har været en stor og givende process for alle involverede.

Her har vi sammen været igennem næsten alle dicipliner der kan involvere grafisk design. Skiltning, menuer, indretning, udsmykning, social media, annoncering, CVI udvikling og implementering, events, højskoleophold, julemarked, emballage design, butiksindretning, cafe indretning, website layout og funktionalitet, profilbeklædning, illustration, autofolier, produktfotografering, stemningsfotos, cases, markedsføring af ydelser og kommunikation vedr. ydelser i forhold til forskellige målgrupper.

Tusind tak til holdet for den store tillid og det dejlige samarbejde.

moltrup.dk